onsdag den 4. august 2021

Dit livs novelle

VARM HÅND

 LUNKEN ALBUE

KOLD SKULDER

FROSSEN NAKKE

9 kommentarer:

  1. KYSE AF SNE

    Er nu et sted,
    hvor alt og alle,
    jeg har kendt,
    bliver forvandlet til billeder...

    Er det hævn,
    tilgivelse,
    medlidenhed,
    eller kærlighed.

    Hvis du ser,
    føler,
    kys,
    den kolde skulder.
    Holdet i nakken.

    Hvor intet hjælper
    bortset fra
    glemsel,
    eller
    en kyse af sne.

    SvarSlet
  2. EN KOLD SKULDER

    Jeg har ofte fået
    en kold skulder.

    Jeg fik ingen anmeldelser
    (næsten)
    PÅ MIN SENESTE DIGTSAMLING:
    kærlighedens sorte kunst.
    det HAVDE TAGET MIG SYV år AT SKRIVE...

    Det rager anmelderne en høstblomst,
    når man har nået min alder.

    Jeg husker det samme ske
    for Sonne,
    Bjørnvig, Sarvig,
    og alle de andre,
    der blev gamle poeter...

    Hvad skal vi bruge lortet til?

    Men kunst er alt smukt
    og forklaret,
    der ikke synker ind i mørket.
    Den perfekte blindgyde...

    Forstået og misforstået
    medlidenhed...

    Intet digt kan fuldføres,
    hvis det ikke indeholder
    naivitet og medfølelse.
    Og billeder.
    Erindring.
    Tab.
    Fortvivlelse.
    Lykke.
    Forelskelse.


    SvarSlet
  3. VARM HÅND

    Selv hænder og hud
    kan blive for varm.

    Napalm klæber,
    fx.
    også til børn.

    Men selv
    den mørkeste tid
    kan indeholde nye muligheder.

    Noget ler og ser.
    Det er det,
    vi i et anfald af vanvid
    kalder Gud.

    Vorherre
    eller Vorfrue?
    Hvorhen
    eller hvortil?

    Det ved end ikke
    ....................

    Hvert tilløb
    er en ankomst
    til dødelig alvor
    og dans.

    SvarSlet
  4. FROSSEN NAKKE

    ER IKKE NOGET AT SPØGE MED.

    ISÆR IKKE,
    NÅR MAN SOM JEG
    HUGGER MIG IGENNEM ISEN
    MED MINE ALBUER
    HVER VINTER
    PÅ SØBADET.

    Men på den anden side
    er det ren forkælelse,
    når du kommer op,
    tårnhøj af chokket..,.

    Frossen nakke.
    Virgin street.
    Hjælp mig hjem.

    Udtaler altid,
    fra nu af
    ordet "kærlighed"
    tøvende.

    Har ikke prøvet andet.
    Selv den største kærlighed.

    SvarSlet
  5. LUNKEN ALBUE

    er svær at definere,
    eller at skrive om...

    Måske én i synet,
    eller en venlig hilsen
    i corona times?

    Jeg har kælet for en albue.
    Jeg har elsket en albue.

    Jeg har gjort alt,
    hvad jeg kunne
    for at være til
    med en anden.

    En lunken albue
    er måske selve livet?

    DIN STEMME
    kaldte på mig
    igennem
    drømmenes
    hvide marv...

    Og så vågnede jeg
    endelig:
    håbefuld.

    Mens jeg kyssede din albue.

    SvarSlet
  6. DIT LIVS SHORTSTORRY

    Så blev jeg født
    den 24 februar 1947
    på Nonne Stiftelsen
    på Frederiksberg
    af velmenende nonner.

    Jeg var sund og rask
    til jeg fik mellemørebetændelse,
    blev bedøvet,
    og oplevede tunnelen
    for de døde,
    det hvide lys
    og hele lortet,
    da jeg var fem...

    Jeg så min mor og min far
    danse rundt om
    en wegenergyngestol,
    mens min mor smed tallerkener
    fra Det spanske Stel
    efter min far.

    Jeg tændte ild i mit ærme
    fra et julelys
    (ved et uheld),
    og så kødfedt smelte ned
    fra min arm.

    Jeg kom i Sangskolen,
    fordi jeg kunne synge
    I østen stiger Solen
    lidt bedre end de andre i 2 klasse.

    Jeg var alt i alt
    et forkælet
    og heldigt barn...

    OG JORDEN ROTEREDE
    EN TID RUNDT
    MED MIG,
    SOM DEN ALLEREDE HAVDE GLEMT.

    SvarSlet
  7. ER JEG HER?

    Klap i!
    Hvis du kan skrive det vrøvl,
    så er du her.

    Virkelig?

    Nej, ikke nødvendigvis.
    Men næsten...

    Så meget som man nu
    kan være her.

    Tak!

    For hvad?

    For at jeg må være her.

    Det var så lidt.
    Er der ellers andet?

    Ja, tak!
    Må jeg blive her?

    Nej!
    Naturligvis ikke.
    Der skal være plads til
    alle mulige andre.

    F.eks. de blåsorte,
    de grønlysseblå etc. .

    Ja, det er klart.

    Alt er forfængelighed.
    Nå?

    Jeg er allerede stået af.

    Naturligvis,
    du er jo grønlysseblå.

    SvarSlet
    Svar
    1. VI ER FØDT TIL AT FLYVE

      Vi er bare ikke klar over det.
      Men hvis vi letter vingerne,
      så...

      Vi er født til at falde,
      men vi kan også falde forbi.

      Vi er født til at knalde,
      men hvis vi etc....

      Blot for at minde os om,
      at vi stadig er her parat til alt:

      falde og knalde etc....

      Tag dig nu sammen,
      og prøv at skrive noget seriøst!

      Ok!

      Vi er født til at flyve.

      Slet
  8. NATTEBLOD

    Nogle nætter
    kommer der en dråbe blod
    på mit hovedgærde.

    Kun en lille dråbe.
    Men nok til at man kan
    undre sig.

    Måske begyndelsen
    på et rent blodbad?
    Eller blot et af verdens
    små, blødende steder?

    Der vil fortælle,
    at vi består af bl.a.
    fire til fem liter blod,
    og alt andet guf.

    Nok til at føde en tiger
    i cirka 3 dage.
    Og en vampyr et times tid
    til halvanden.

    Men så tog jeg en maske
    omvendt på,
    så vampyren og tigeren
    ikke kunne se,
    hvad der var op eller ned.

    Og næste morgen
    var der to dråber blod,
    og den næste tre etc. ,
    til der ikke var flere tigre

    eller vampyrer tilbage.

    SvarSlet