Sig Jolly til dit navn

Denne afslutning på mit bogholderinotete i jule-WA om mærkelige navne i fiktionen og virkeligheden blev cuttet af:  

En gennemgående, kvindelig person i Helle Helles nye roman, der udkommer til januar, hedder bare Kola, det virker aldeles virkeligt.

Lones sans for Helles vink

Dejlig iagttagelse Lone Nkolajsen har gjort sig og spørger til i interviewet med Helle Helle i Information, at hendes personer hele tiden hilser på og vinker til hinanden, det har jeg ikke lagt mærke til:

"Bob falder i snak med folk, fordi de synes, han er pæn, men også fordi de beder om hjælp, og han altid er parat til at hjælpe. Og fordi han har det med at hilse på folk. I de får han næsten gjort det til en dille at hilse på folk med to fingre, der føres ud fra panden.
Den lidt joviale vinken, som buschauffører også bruger, når de kører forbi hinanden. I BOB er det et lyspunkt for ham at udveksle sådan et vink med en bybuschauffør.
I det hele taget vinkes der meget i Helle Helles forfatterskab. I de sker det cirka tredive gange (jeg har selv talt), at nogen løfter armen (eller benet) til hilsen, i BOB lidt færre, men alligevel. Hvad handler alle de vink om? »Ja, hvad er det? Når nogen vinker til en, så ser de en. Jeg tror, det er så enkelt.
Man bliver set, men man behøver ikke sige noget. Der er bare den anerkendelse af, at den anden er der. Det passer jo rigtig godt ind i min måde at skrive på, alt det der med, at det kropslige kan være et udtryk for så meget af det, der er indeni. Og den der lille gestus, den er bare så ufattelig fin.
Og nogle gange i nogle af romanerne har jeg tænkt, at nu skal der ikke være flere, der vinker, for de vinker så meget. Og så ender de alligevel altid med at vinke til hinanden et eller andet sted.«"

Pinedød nødvendig affortrylning af pinligt privilegeret fortrylning

Det er lidt hårdt at læse de alt andet lige mægtig gode interviews med Helle Helle i Inf og Pol, fordi pludselig bliver alt det diskuteret og fortolket, som man i sin fuldt ensomme, pure receptionsuforstyrrede, ikke-anmeldende læsning bare kunne lade stå og dirre agisk og mystisk og renfærdigti luften, fortællerens mærkelige usynlighed, Bobs krakelerende åbenhed og godhed mm., bliver der nu sat kvikke, fornuftige,indsigtsfulde ord på (ingen taler kvikkere, fornuftigere, mere indsigtsfuldt om sine bøger (og sin skrift og skrivning) end Helle, hvilket ubetinget er en god ting), og det undgår ikke at føle som et læsningens melankolske syndefald.

Gy's old- og ungdebutanter

Dette er Gyldendals skønlitterære debutanter 2020 (som oplistet i denne (årlige) artikel med Gyldendals (årlige) beklagelser (som slet ikke, altså artiklen/journalisten, ellers, ud over poetisk fravær, attakerer HVILKE slags debutanter der er tale om): 

‘S’ af Simone Mørch Stjer
‘Døden er kun et øjeblik’ af Lisa Holmfjord
‘Maria’ af Malou Aamund
‘Ikke afsendt’ af Lærke Winther
‘Et andet billede’ af Nanna Wendt Sølvsteen

Ud over Stjer har alle debutanterne faste (ulitterære), succesfulde day jobs, som intet tyder på, at de har tænkt at opgive,  men ellers er det slående, hvad debutanter - og især debutanter med realiserbare litterære ambitioner - angår, den høje alder, henholdsvis 34, 54, 51, 45, 45 - i gennemsnit 47,8 år.

Til sammenligning er gennemsnitsalderen for debutanter i Hvedekorn i 2020 (kun 7 i alt, fordi nr.3-4 er jubilæumsnummer) 25.

Sofus har afleveret speciale

og fylder 26 i dag, min forunderligt store dreng! Man kan ikke specialisere sig til at være speciel, man kan specificere det suveræne chokolade-specie, man er og bliver

Faderen nissificeret betragtes med rig, umiskendelig skepsis

Hovedværker in the works

påbegyndt februar 2018 og maj 2020, in pragtfuld progress:

Læsemanko

Hvad der er af ny, dansk skønlitteratur fra 2020, der troværdigt lover - og som der er blevet afgivet troværdige løfter om - er mere end godt, som jeg ikke har læst?

Caroline Albertine Minors Hummerens skjold, som jeg virkelig må få læst nu, den ligger som e-bog på nærværende computer

Anne Louise Marstrand-Jørgensen Margtehe roman, som jeg nok ikke lige får læst lige med det samme, når jeg ikke har fået den endnu --

Og OK, så jeg er ikke helt færdig med Rakel Haslund-Gjerrilds til stadighed gode Alle himlens fugle, det bliver jeg også nu!

Top 10 2021, foreløbig udgave

(ALFABETISK RÆKKEFØLGE)

1. Katrine Marie Guldager: Det samme og noget helt andet

2. Helle Helle: BOB

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Alternativ nomineringsliste (x 2) til en hvilken som helst litteraturpris

inklusive WA's, undtagen Bukdahls Bet,i  alfabetisk rækkefølge, ét overlap (Thorup) med WA's liste (dette år blevet til uden live diskussion), det har jo været et EXCEPTIONELT rigt litterært år,

1. Solvej Balle: Om udregning af omfang I

2. Solvej Balle: Om udregning af rumfang II

3. Vibeke Grønfeldt: Glasluft

4. Ida Marie Hede: Suget

5: Hans Otto Jørgensen: Dead man walking / Mamrelund

6. Ursula Andkjær Olsen: Mit smykkeskrin

7. Asta Olivia Nordenhof: Penge på lommen (I)

8. Niviaq Rasmussen: Blomsterdalen

9. Anna Redder: Hindebæger

10. Kirsten Thorup: Indtil vanvid, indtil døden

Acceptable alternativer 1-10 (2 overlap med WA's liste (Madsen/Smith))

1. Emilio Alvarez (Peter Højrup): Rejsen til Asturien

2. Kristian Byskov: Græsset

3. Lars Frost: Havet (min anmeldelse var jo for helvede RELATIVT skuffet/undrende!)

4. Ida Holmegaard: Look

5. Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara

6. Peter Laugesen: Vadehave

7. Svend Åge Madsen: Fremtidsspejl

8.  Olga Ravn: Mit arbejde

9. Amalie Smith: Thread Ripper

10. Malte Tellerup: Hedeselskabet

Inhabilt, men objektivt tårnhøjt påskønnet: 

Cecilie Lind: Den nye spejltrådskaserne

Øvrige alternativer, blandet andet bøger af Kenneth Jensen, Peter Adolphsen, Sten Kaalø, Knud Steffen Nielsen, Niels Simonsen, Caspar Eric, Rakels Haslund Gjerrild, Sidsel Falsig Pedersen, Ursula Scavenius, Amalie Smith, Jonas Suchanek, Jens Smærup Sørensen, Caspar Eric, Harald Voetmann,  Shadi Bazeghi, Simon Grotrian, Sternberg, Martin Glaz Serup, Nicolaj Stochholm Jacob Lassen, Christoffer Thunbo Pedersen. 

Hvilken mageløs multitude!

På babyunderlaget ligger Jeg vil ikke tilbage

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Hedvig vil hen til Caspars bog

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Han er nu meget god

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Hedvig! Ikke spise Caspars bog

Julekalenderdigt

 Fra sensationelt gode Julefeber - cool nok til at Caspar Eric i sit nye lockdown-digt kan skrive "Så så vi julekalender" - som vi er håbløst bagefter med, afsnittet med spejderhytten:

Alle børnene skrev digte
undtagen Peter (?) han ku' ikke rime

De jubilæumsbortnæværende

(og ikke Henrik Nordbrandt som skandaløst nok - ligesom fx Jess Ørnsbo (og vist ikke så skandaløst mange flere) - debuterede i Vindrosen)

Digtere, der blev inviteret til jubilæumsnummeret, men som ikke svarede på invitationen (og derfor måske slet ikke har modtaget den), eller takkede nej på grund af travlhed (/invitationens senthed) eller maanglende inspiration:

Niels Vørsel (intet svar)
Merete Torp (intet svar)
(som klart de ærgerligste pga. deres voldsomme tavshed som sådan (til gengæld er Palle Sigsgaard med!))

Søren Ulrik Thomsen (intet svar)
Theis Ørntoft (intet svar)
Morten Chemnitz (intet svar)

Kirsten Hammann (nej tak)
Maja Lee Langvad (nej tak)
Martin Larsen (et måske, men no cigar)
C.Y. Frostholm (nej tak)
Mikkel Thykier (nej tak)
René Jean Jensen (nej tak)

Vørsel is back!

 Den største nyhed er, at Lars von Trier laver 3. del af Riget, den næssstørste nyhed er denne:

"Den kommende sæson er ligesom de første to sæsoner skrevet af Lars von Trier i samarbejde med Niels Vørsel."

Vørsel, født 1953, som ingen har hørt fra - bortset fra få, små antologi-/katalogtekster, og dem har der heller ikke været nogen af de sidste mange år - siden de to første Riget-sæsoner 1994-97, og som rygtet siger skriver på den danske Finneagns Wake, som flere gange fablet om på denne blog (følg Vørsel-tagget) - og måske er det bare et et gammel manus, der er fundet frem igen, hvilket jo ville være fedtvNOK, men måske er det IKKE, måske er det faktisk omsider et LIVSTEGN, kunstnerisk ambitiøst og betydeligt.

(jeg forsøgte at invitere Vørsel til at deltage i Hvedekorns jubilæumsnummer, han svarede ikke, men måske nåede invitationen aldrig frem, eller måske havde han bare omsider TRAVLT, han skulle have repliceret på dette stykke tekst fra debuten i nr. 1 1976

"Sådan som han ser sig selv i lak og mærker sig selv i hud og sådan som himmelen er åben over ham og støbt i metal ved siden af ham og sådan som solen er blevet lagt i lak og sådan som skyerne er blevet frataget deres lette rummelighed sådan ser han verden")

Okay, et anmeldelsesudbrud

(ud over: suverænt! brillant! sublimt!)

FOR COOL
       OG SVIMLENDE
                     SYNSVINKELVILDSKAB

Dorrit er første anmelder (og førsteanmelder)

af BOB på Instagram, af alle steder - link med billede HER - på boghandlen Thiemers Magasins profil, tekst:

thiemersmagasin

"Vi besøgte Dorrit Willumsen med en stak “Løg trækker tårer” som hun signerede, mens de lidt trætte boghandlere hvilede benene og fik vin og mandler. Vi var lidt star struck, kan vi godt indrømme. Og vi glæder os meget til hendes næste roman kommer til verden. Den er på vej.
Dorrit Willumsen var ikke i tvivl om, at hun ville anbefale Helle Helles roman BOB, der udkommer i januar (den kan forudbestilles på vores webshop) Det er intet mindre end et mesterværk. Helle Helle har overgået sig selv, siger Dorrit Willumsen."

(husk at se de megafine interviewes med Willumsen og Helle på Loouisianas TV-kanal!)

15 HEMMELIGE ord og sætninger på 15 tilfældige sider

Jeg ved godt jeg i forrige blogpost kom til at råbe for meget om DET SEBSATIONELLE MANGLENDE PUNKTUM TIL SIDST I BOB i forhold til hvad jeg havde lovet presseafdelingen om ikke at udtale mig før nytår, men her så til gengæld komplet forsglet sidetal på 15 tilfældige sider, hvor jeg vil fremhæve dels en sætning og dels et MEN FØRST NÅR DET ER DEN 1. JANUAR:

14

22

31

47

53

63

73

88

99

101

114

121

134

145

152

Læse-slo-mo

Læste
langsommere
&
l a n g s o m m e r e
&
l  a  n  g  s  o  m  m  e  r  e 
&
l   a   n   g   s   o   m   m   e   r   e    
&
l    a    n    g    s    o    m    m    e    r    e  

til sidste bare et par sider ad gangen, af både stresset
nød og æstetisk åndeløs nødvendighed, burde
have læst helt ned til ord, et ord og til bogstaver, bogstav,
men dér var alligevel grænsen for min tålmodighed

det sidste bogstav - SPOILER! -:

r   

OG HOV! HOV! HOV! HOV!- OG DET ER EN
VIRKELIG SPOILER, OG JEG SER DET FØRST
NU, MEN JEG KAN SGU DA IKKE LADE VÆRE,
NÅR JEG NU KAN VÆRE DEN FØRSTE TIL AT
SPOILE, BEKLAGER, MEN BEKLAGER IKKE!:

intet punktum

Og. Og. Side 158!

 Slut
         Slut

TB - en elsker, ikke en kriger

Jeg troede, jeg citerede Michael Jackson, da jeg i min WA-nekrolog kaldte Torben Brostrøm - der på musikomådet var alt andet end absolut moderne (og postmoderne), han var vist ikke engang til jazz, men holdt sig til kammermusik, correct me if I'm wrong - for "a lover not a fighter". Men det var vist faktisk unge, geniale Eddie Murphys MJ-parodi, jeg citerede. Til gengæld har Kinks - F.P. Jacs idoler, især jo forsanger og sangskriver Ray Davies, og Jac havde Brostrøm fin sans for - på deres første plade et (cover)nummer, der hedder "I'm a Lover Not a Fighter", så lad os sige, at det er det, jeg citerer!:

Brostrøm som Rifbjerg

Fra parodi/pastiche-samlingen Poesien i spejlet, 1981/1982 (med Inf-serier 1967 og 1980):

Fra 'Kongelundsdigte'

Dette skulle have været et digt
om hvor forslugen jeg var som barn
det skulle egentlig have været to
i betragtning af den særlige interesse
men de kunne godt slås sammen til et
så digtet kom til at handle
om flere ting på en gang

Det skulle foregår på Kongelundsvej
og på hospitalet hvor gummitavse hænder
fjernede mine uforglemmelige mandler.
Det vil sige jeg kom til at sluge dem
og siden er kampen mellem de indre mandler
ikke ophørt.

På Kongelundsvej en helt anden gang
ville jeg fjerne min søster
men en betragterskare tvang mig
til at tage hende i mig igen
og siden er kampen med den indre søster
ikke ophørt.

Det skulle digtet handle om.
Men jeg kom til at brække mig
da jeg tog søster-mandlen frem
så jeg fortrængte den igen
til senere opstandelse.

Jeg skriver noget ande tnu.
Digt blir det hele jo alligevel.

Fod på en skitse til et manifest

Før det afgørende manifest, "Det umådelige mådehold" i Vindrosen 1, 1959 (omtalt og citeret i min nekrolog i WA Bøger i dag) skrev Brostrøm denne leder i Hvedekorn 1, 1959, hans sidste årgang som redaktør, lige som poesien skulle til rent faktisk at eksplodere):

Lyrik og fodpleje

Tillad på denne plads beretningen om en personlig lidelseshistorie, som udspillede sig i tiden før jul. Man søgte læge for en gådefuld krampelignende fornemmelse i benregionerne. Efter indgående undersøgelser med tilhørende blodaftapninger erklæredes tilfældet for uforklarligt og henvistes til hypokondriens overdrev; man var dermed overladt til egne gisninger. Ved selvbestaltet psykoanalytisk efterforskning kom årsagen til for en dag, og man døbte på stedet sygdommen lyricitis pedestris, fremkaldt under læsningen af efterårssæsonens danske versbøger, hvor man ufrivilligt og ganske ofte havde krummet tæer i skoene af skamfølelse over at blive på så mange flove og ligegyldige poesier.
  Som den nøjeregnende 10-års-konstruktør man er, kan man ikke alde være med under sukke at sammenligne med året 1948, hvor en længere række betydelig digtsamlinger så dagens og læselampens lys. I ventetiden på en ny florissant periode kan man passende udstrække sin læsning til udlandet. Det er værd at bemærke, at især Sverige stadig kan leve op til 40ernes poetiske udbrud, og som en demonstration heraf vil man finde næste nummer af Hvedekorn helt helliget den unge svenske lyrik - som sædvanlig akkompagneret af grafik.
  Et ledsagefænomen til den tydelige mattelse i den hjemlige lyriske produktion er den så småt voksende interesse for oversat poesi. Har stilstanden virkelig bidraget hertil, har den dog haft nogen funktion. I denne forbindelse kan det nævnes, at ARENA LYRIKKREDS, som tidligere omtalt, til foråret udsender to bind fremmed digtning, nemlig udvalg af Ezra Pund og René Char.
  En af vejen til fornyelse af dansk lyrik går gennem større kendskab til europæisk tradition i vid forstnd, og det er da et oplivende tegn at se, at den aldersklasse, som præger Hvedekorns lyriske sider, har sans herfor. Var der ikke gennem dette forhold håb for, at dansk lyrik ved lejlighed fik nye ben at gå på, kunne man se hen til en smertefuld manddom af versificerede muskelinfiltrationer.
T.B.

 

(forside: Vera Myhre)