SKRÅT

SNYDT
BLÅR

Original Witch

Jeg er stadig ikke enig med Søren Ulrik Thomsen i, at Hanne Boel synger bedre end Marianne Faithfull, og ikke på trods men op grund af hendes fint tornede stemme - på hendes ny plade med Keats-titlen Negative Capeability gensynger hun apropos al nylig heksevirksomhed "Witches Song" fra den hovedværket Broken English, det er en bedre tekst end noget samtidigt (ellers senere) 80'er-digt:

[Verse 1]
Shall I see tonight sister
Bathed in magic greet
Shall we meet on the hilltop
Where the two roads meet?
We will form the circle
Hold our hands and chant
Let the great one know
What it is we want

[Chorus]
Danger is great joy
Dark is bright as fire
Happy is our family
Lonely is the ward

[Verse 2]
Sister we are waiting
On the rock and chain
Fly fast through the airwaves
Meet with pride and truth

[Chorus]
Danger is great joy
Dark is bright as fire
Happy is our family
Lonely is the ward

[Verse 3]
Father we are waiting
For you to appear
Do you feel the panic
Can you see the fear ?
Mother we are waiting
For you to give consent
If there's to be a marriage
In the eve's contempt

[Chorus]
Danger is great joy
Dark is bright as fire
Happy is our family
Lonely is the ward
- og her singlen fra den nye plade, duet med Nick Cave, og sigøjner-elverdronningen er selvfølgelig også en heks (men hvorfor er pladen Kissin Time ikke på Spotify?)

Seebergs totemdyr

- fra Anders Juhl Rasmussens Under stadig skælven - Peter Seebergs arkiv og værk:

"På det private niveau var Seeberg åbenbart også optaget af visse dyrs magiske indvirkning på menneskers sind. Af et brev til Thorkild Hansen 14. november 1977 røbes det en passant, at Seeberg med en slags animisme kunne finde på at stille dyr frem for at animere visse kreative egenskaber:

"Jeg trøster mig med seks trædyr, som jeg har fået i tidens løb af børnene. Sidst fik jeg en gris af Ditte. Men iøvrigt har jeg: løve, elefant, fugl, ugle og hest. Hver nat stiller jeg dem sammen for at animerede sindsegenskaber jeg tænker mig, de animerer, igår var det fuglen, elefanten og grisen, idag er det løven, hesten og uglen."

Onkel Hector - The Post Apocalyptic Movie

Fjernet sidste linje - for umiddelbart hermetisk - i min uglade anmeldelse af Susanne Biers Bird Box (reklamer for hvilken fylder hele Nørreport) i sidste fredags WA Kultur:

Med andre ord vil jeg gerne se John Krasinski, der forresten spillede Jim i den amerikanske version af The Office, filmatisere Pia Juuls digt om Onkel Hector.

 

(forresten gjorde han altid sådan med hænderne, sådan)

-->

Peter Seebergs arkiv-digt

(ordlyd fra Anders Juhl Rasmussens nye bog Under stadig skælven. Peter Seeberg værk og arkiv, som jeg læser, med største interesse, lige nu)

Således finder man

ved siden af
de regulære manuskripter,
dag-
og notesbøger,
breve
og papirer

også mængder af turistbrochurer
vedrørende rejser til især Tyskland, Italien og Frankrig
samt forsikringspapirer,
tre pas,
diverse medlemskort
ja, selv forfatterens egen hjertekardiogrammer,

og hertil kommer forfatterens egne tegninger,
diverse aviser,
lidt rav,
en bunke fjer,
en kuffert
og et par flasker vin.

Hjertekardiogrammerne
fra begyndelsen af 90'erne
afslører i øvrigt let hjerteflimmer. 

TILLYKKE TIL OMSIDER KRIMINALISEREDE CHRISTINA

Christina Hesselholdt, der har fødselsdag i dag og ikke kan holde op med at vinde - Store Pris, oversættelser til alverdens sprog - udgiver henne i februar EN NY ROMAN, reality-inspireret, KRIMINALISTISK reality-inspireret, ÆGTESTE SENSATION, er det muligt at glæde sig betydeligere?:

Format:

Bog, hæftet

Udgivelsesdato:

15-02-2019

Sprog:

Dansk

Sidetal:

192

I 1985 blev Derek og Nancy Haysom brutalt myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev efter en længere efterforskning og en pinefuld retssag idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmordet. Elizabeth har forklaret at det var Jens Söring, som udførte mordene. Jens Söring har fastholdt at han oprindelig påtog sig skylden for at beskytte Elizabeth og fordi han troede at han som diplomatsøn kunne påberåbe sig immunitet. Men at det i virkeligheden var Elizabeth som myrdede forældrene. Skyldsspørgsmålet er aldrig blevet afklaret.Virginia Is For Lovers er en roman bygget på et skelet af virkelighed. Fortælleren hedder Mr. Up Front. Som en paparazzo-fotograf driver han rovdrift på kendte menneskers liv og offentlighedens enorme appetit på hemmeligheder og gåder. Nu står Mr. Up Front med mordgåden fra 1985 i hænderne. Men i virkeligheden er det tiden inden dobbeltmordet, hvad der førte til mordet, som interesserer ham. Han styrer de fire hovedpersoner Elizabeth, Jens, Nancy og Derek gennem sin fortælling som var de heste og han kusken. Hvad er hans eget motiv og hans egen sårbarhed? Han er ensom. Og synet af Elizabeth i et tv-program om den gamle retssag har gjort ham forelsket.

SAMUEL!

N O T THE
SAME OLD!

SOM AL EL:

SUM AF ILD!

Ham på stol

Samuel satte
fingeren på
reolen på 
ryggen af
Hovedstolen,
selv er han
kun nået til
andet trin på
triptrapstolen,
men den anden
dag på
Louisiana
hilste han og
forfatteren
hjerteligt på
hinanden, hun
fortalte, hvor
glad hun
pludselig
opdagede
hun var, da
hun fik
Den Store Pris,
han, Samuel, var
det bare,
glad,
her ved
starten
på sit
livslange
stoletrip

Charlotte sometimes

I aftes i Vega stiligt nok

Flagerne

SAMUEL
OG
NORDBRANDT
DER
FLAGER
TIL
HINANDEN
MED 
SERVIETTER
I
LOUISIANAS
RESTAURANT,
POESIEN
FINDES
OG
HVORDAN,
VAR
SERVIETTERNE
BLÅ?

Skinnebach anmelder Strunge SKINNEBACH ANMELDER

"Lars Skinnebach (f. 1973) er digter og vil fremover anmelde skønlitteratur i Politiken."

 - lad os håbe han holder længere ved end sidste gang rundt på Jyllands-Posten

sidstte del af hans smukt betagede anmeldelse af Caspar Erics Strunge-udvalg, Kroppen er tung af drøm: 

" I den horisontale læsning er man i høj grad rejsende i alder og vækst, og ophobende erindringer og forudanelser, og får glimt af verdens mulige sammenhænge.

Samtidig er der hele tiden den punktuelle eller vertikale læsning, de enkelte digte, der gang på gang insisterer på oprøret mod verdens dobbelthed mellem nærvær og fravær, mellem billede og forestilling, hvor et billede f. eks kan være ' sprogets hjerne', og forestilling samfundets løgn.

En dobbelthed mellem at være sitrende verdensvendt og bedøvet verdensvant. Eller mellem virkelighed og uvirkelighed.

I det oprør er ubehaget ved skærmen et genkommende tema. Både skærmen forstået som tvskærmen, der til gengæld for den tilrettelagte distraktion suger visioner, drømme og syn ud af kroppene, og det at skærme sig mod følelser, mod kærlighed, smerte og livet i sin større helhed, der i Strunges tilfælde kan strække sig gennem det menneskelige fællesskab og ind i verdenskroppen.

Her efter en transformerende koncert i ' Rockmaskinen': 

Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter.

Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne.

Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.

Det er kunsten, der kan forandre os, så vi kan blive en del af det mere levende. Det er i digtene, at skriget og tårerne ikke kan holdes tilbage, så kroppene bliver for kolde.

Det føles vigtigt, dette udvalg. Måske er det nemt nok at læse digte, men det kan være tæt på umuligt at bringe sig i en tilstand, hvor digte giver mening, ikke bare for intellektet, men også for identiteten.

Michael Strunges digte søger konstant den tilstand, ja, hans digte åbner for den tilstand, allerede før de bliver færdige som digte, og lader synet, lyset, drømmen, livet sive over i sin læser. Måske bliver de aldrig færdige."

(80'er-sandheder)

(øh, F. P. Jac er en langt bedre og stærkere og større og vigtigere digter end Michael Strunge.'
det er Merete Torp også,
og den unge Henrik S. Holck)

(men OK han er er bedre end Pia Tafdrup,
og han er ikke dårligere end den unge Søren Ulrik Thomsen,
og han er klart bedre end den ældre SUT)