(fordi den var blevet for forsinket ond og desuden var for distræt multi-ond) - og vel hører den ikke til på hverken den kritiske top 10 eller top 100, men jeg synes selv, den er OK ond:
AMOUR FUGEMASSE Niels Peter Juel Larsen vil gerne skrive mandigt
hårdkogt om stor, blødkogt kærlighed, og ender ergo med at tromme på et koldt
spejlæg
Skægstubbe gennem tårer
Niels Peter Juel Larsen: Alicia. 187 sider, ? kr.
Herreværelset
Af Lars Bukdahl
Kunne det ikke være skønt med en roman, der begyndte:
”Telefonen ringede ikke.” Sådan her begynder Niels Peter Juel Larsens nye,
uoplagt selvvrængende roman Alicia:
”Telefonen afbrød mig. Det var en af
disse tidlige januardage med et skarpt, hudløst lys, alting var som renset i
syre; Man kunne se (og høre) en flue slå en fjært, hvis det havde været sæson.”
Så ved vi godt hvem, der ringer til
krigskorrespondenten ved navn Jonas. Det gør hårdkogtheden.
”Alle dine venner
venter på dig, Sandinistkommandanterne, de lokale ludere, dine lyssky
forbindelser, enkerne. Og de sultende børn.”/ Det var typisk Thomas. Jeg havde
allerede drukket min første guldøl og var i gang med den næste, og det lød, som
om Thomas havde nippet kraftigt til den lokale Flor de Caña, sandsynligvis
havde han en hel flaske indenbord?
Taler nogen virkeligt sådan: Dine
lyssky forbindelser? Nogen skriver åbenbart sådan. På trods af årlige konkurrencer
om Chandler- og Hemingway-parodier. På trods af Jan Stage og Morten Sabroe og
letmælksudgaven Leif Davidsen. Jeg ved så ikke, om nogen bliver charmeret af
den slags. Jeg gør ikke, og for at det skal underholde mig bare en smule, skal
der være helt anderledes barokt drøn på, som Sabroe som værst fx.
Den rene
hårdkogthed, flashbacks fra én Nicaragua-rejse til en anden (igen og igen skal
vi belæres om at revolutionen ingen forskel gør, we know!), fylder absolut mindst; absolut mest fylder to
kærlighedshistorier, med titlens eneste ene, der hårdt nok har en ægtemand,
Alicia, og med hende, han en tid lang er gift med i stedet for, Lisa. Men
læseren har alvorligt svært ved at skelne mellem de to, fordi forfatter og
fortæller mest interesserer sig for dem som nemt bollelige
luder/madonna-fabeldyr, med og uden dyb følelse så bare; og hårdkogt erotik er
ikke hardcore erotik, det er bare fad, gumpetung erotik, og alt for meget af
det, I får ikke eksempler.
Hvortil kommer en masse rugen over
fortællerens far, som tyskerne henrettede efter at have tortureret ham til at
tale; et vistnok autobiografisk motiv, der vistnok udfoldes rigere i romanen Hos de døde, 2000, som Alicia vistnok er en direkte forsættelse
af. Og det er selvfølgelig en rimelig spøjst pointe – den ekspliciteres flere
gange - at Jonas boller med sin savnede far via Alicia, men for at finde den
chokerende interessant skal man være Jonas eller Niels Peter, tror jeg.
Det er en grynet hårdkogthed
at bide teskeer med.
tirsdag den 31. juli 2012
SUT en miniature (og ej minotaure)
Snuppede på avisen den splinternye - udkommer i morgen - pocket-udgave af Søren Ulrik Thomsens bestseller (20.000 - et veritabelt Bennysk tal) Rystet spejl, og her er min anmeldelse:
Den er lille!
Rørende og rammende diminutiv!
Ligesom de stive bind i Skriftlige arbejder-boksen - og ligesom med boksen er der noget sært rigtigt og sympatisk i formatreduktionen, som om disse digte i virkeligheden og fra starten af er sirligt bittesmå, forfinet nisseagtige, ligesom sådan nogle konfirmand-digtudvalg, Paludan-Müller, Stuckenberg, i blødt skindbind fra begyndelsen af forrige århundrede, og ligesom det på forsiden ser ud som om, at Thomsen er fotograferet inde i et omhyggeligt rekonstrueret, københavnsk dukkehus:
Den er lille!
Rørende og rammende diminutiv!
Ligesom de stive bind i Skriftlige arbejder-boksen - og ligesom med boksen er der noget sært rigtigt og sympatisk i formatreduktionen, som om disse digte i virkeligheden og fra starten af er sirligt bittesmå, forfinet nisseagtige, ligesom sådan nogle konfirmand-digtudvalg, Paludan-Müller, Stuckenberg, i blødt skindbind fra begyndelsen af forrige århundrede, og ligesom det på forsiden ser ud som om, at Thomsen er fotograferet inde i et omhyggeligt rekonstrueret, københavnsk dukkehus:
Mere Muta-tekstutalitet
Ikke meta-, men Muta-tekstualitet, opkaldt efter 3-ekspedienten på Vesterbrogade, der brugte 15 minutter på at fixe - hvilket han fandengaleme også havde at gøre, men alligevel! - min net-forbindelse, så jeg kan blogge fra sommerlandet uden hver dag - hvilket jeg ellers blev ret glad for sidst, men alligevel! - at cykle over til Kokholms Hotel -
altså en tekstualitet med smarte bakkenbarter, der stille og roligt og nynnende simpelthen får tingene til at fungere!
altså en tekstualitet med smarte bakkenbarter, der stille og roligt og nynnende simpelthen får tingene til at fungere!
Jeg bliver dårligere og dårligere til at binde snørebånd
men snørebåndene bliver også længere og længere og længere - som Larry David klager over i en episode i 7. sæson af Curb Your Enthusiasm - det er ikke løgn, at mine snørebånd gik op flere gange, da jeg stod og underviste på Testrup Højskoles bibliotek; behjertede sjæle råder mig til at slå knude på sløjfen, men det er mig både symbolsk og praktisk imod, det er slemt nok med sløjfer som sådan og på livet og i tekster, men knudrede sløjfer? og besværet med at binde dem op overskygger i min ulykkelige bevidsthed fordelen ved, at sløjferne - der jo så nemlig ikke længere bare er sløjfer, men knudrede sløjfer - ikke går op. De bånd snører mig nådesløst løsagtigt!
mandag den 30. juli 2012
Kritisk top 10 - de bedste af de ondeste
1. Edvard Brandes
Eksempel: Anmeldelse af Sophus Bauditz' roman Hjortholm i Politken, 1896, første afsnit:
En Roman af en alvorlig Patriot. Den foregaar paa en hundredaarig jysk Herregaard, hvor Beboerne føler med Stolthed det blaa Blod rulle i deres Aarer, men hvor alligevel tilsidst den skønne Adelsfrøken rækker - ligesom i Kamp og Sejr - den borgerlige Ingeniør sin Haand. Sligt er ikke saadan at løbe til, og hr. Bauditz behøver ogsaa 400 sider for at gøre denne mærkelige Begivenhed sandsynlig for Læseren. Inden Fornemhed og Arbejde slutter Alliance, maa mange forskelligartede Bevæggrunde fremtræde tilskyndende og tilknyttende de to Parter.
2. Kai Friis Møller
Eksempel: Anmeldelse af min farfar Jørgen Bukdahls monografi Det europæiske Menneske i Ekstra Bladet under overskriften "Det skandinaviske Umenneske", 1933, de to første afsnit:
"Jørgen Bukdahls med Spænding imødesete bog om det europæiske Menneske er nu udkommet", jubler Aschehougs Forlag næsten hoverende i et Cirkulære, som derefter fortsætter majestætisk:
"Gennem Foredrag, Kroniker og Tidsskriftsessays var man klar over, hvad den vilde handle om, holde Opgør med. Baggrunden er den store Revolution og Omvæltning i Tyskland set i Forbindelse med de tilsvarende i Rusland og Italien, den moderne Statsnationalismes Gennembrud, den deraf følgende Planøkonomi og Gleichschaltung og disse Princippers Sejr over Folkesuveræniteten" etc. etc. - udvikles der videre på to fulde Tekstsider, som er saa storslaaet affattede, at man uvægerlig - hvis Talen ikke bare var om en Reklame-Tryksag - turde have holdt meget paa, at de var skrevet af Hr. Bukdahl personlig.
3. Hans Brix
Eksempel: Anmeldelse af Johannes Buchholtz' novellesamling Fugle paa Taget i B.T., 1938, in toto:
Tolv Noveller. "Fugle paa taget". Hvad for Fugle? Ikke Duer. Hvorfor ikke? Duer ikke.
4. Jess Ørnsbo
Eksempel: Anmeldelse af Ebbe Trabergs debutdigtsamling 3 x 13 digte i bunkeanmeldelse af "Efterårets lyrik" i Vindrosen 3, 1963, første afsnit (af to):
Næsten-franskmanden Ebbe Traberg udfordrer alle ulykker i sin debutdigtsamling 3 x 13 digte. Det er en bog med megen facade og mange hulrum. Den er så spækket med mottoer og vistnok-udsagn ra mere eller mindre hedengangs koryfæer at der næsten er tale om to digtsamlinger. Man føler sig i tilfældet Traberg kaldet til at tale om modedigtning, Der er et vist internationalt tilsnit over den til at distrahere læseren, der er rejsespleen på eksotiske steder samt dette mere uhåndgribelige indtryk af ægte simili. Ligesom Leth mener Traberg at noget skal være spansk før det kan blive dramatisk og følelsessvingende. I al almindelighed søger han mod det fint æstetiserende og spirituelle uden dog at nå videre end til det blege og leddeløse. Digtene virker som fragmenter uden farver og ligner i faretruende grad hinanden mere eller mindre. De er tomme for virkelighed trods alle geografiske antastelser og kunne for den sags skyld lige så godt være skrevet i Skive.
5. Klaus Rifbjerg
Eksempel: Dobbeltanmeldelse af digtsamlinger af Grethe Risbjerg Thomsen og Grethe Heltberg i Politiken, 1964, afskrevet i denne blogpost
6. Poul Borum
Eksempel: Anmeldelse af Ib Lucas' novellesamling Lysten labyrinter i Ekstra Bladet, 1983, in toto:
EDBOG/ Ib Lucas hedder Gyldendals nyeste computer. Den kan skrive noveller, der næsten ikke er til at skelne fra rigtig litteratur.
7. Erik Skyum-Nielsen
Eksempel: Anmeldelse af Stig Dalagers digtsamling Århus-Elegi i Information, 1986, afskrevet i denne blogpost
8. Jørgen Sonne
Eksempel: Dobbelt anmeldelse af Niels Franks og Morti Vizkis digtsamlinger Digte i kim og Himmelstormere i Litteratur 1986. En almanak under overskriften "To slags jegsyge danske digtere" første afsnit:
Sådan som markedet nu kræver det - Een Bog pr. Sæson! - udsender Niels Frank efter debuten sidste år sin anden tynde bog med 12 korte Digte i kim. En botanisk beskeden og forhåbentlig træffende titel. Disse mindre en 40 betrykte sider har en interesse ved deres vævende og enslydende teknik. Den kan minde om tidlig og skarp Yves Bonnefoy, men den er nok lånt lige hos Søren Ulrik Thomsen,. Principielt rammer heftet ned på to felter: næsten pædagogisk fremviser den sammenhængene imellem sprog-materiale og omverdens-relationer, og den viser sig eksemplarisk for en sen-borgerlig indre/ydre latens.
9. Niels Frank
Eksempel: Anmeldelse af Thomas Bredsdorffs monografi Med andre ord. Om Henrik Nordbrandts poetiske sprog i Kritik 120, 1996 (der udvikler sig til en ond anmeldelse af Nordbrandt(s metaforik)), de to første afsnit:
Det er en forbløffende mangel på fornemmelse, æstetisk såvel som analytisk, Thomas Bredsdorff afslører i sin nye bog Henrik Nordbrandt. Eksemplerne på udeblevne fornemmelse myldrer, og de formerer sig gladelig med de utallige errata;
Bogen, der grangivelig skal handle om Nordbrandts "poetiske sprog", indledes med en mildest talt besynderlig samtale mellem digter og kritiker om "fakta", som det hedder. Hermed menes ganske enkelt digterens liv og levned. Samtalen er et spejlbillede af det interview med en vis "dr. horder#, der afsluttede Bredsdorffs ni år gamle bog om Sylvia Plath. I begge tilfælde står samtalerne i klar modstrid med bøgernes erklærede hensigter om at undersøge det lyriske hos digterne, for de borer udelukkende i det biografiske og får begge digtere til at fremstå som svagelige, neurotiske personer med store og uopfyldte kærlighedsbehov.
10. Kamilla Löfström
Eksempel: Anmeldelse af Benn Q. Holms roman Den gamle verden i information, 2009, de to første afsnit:
Jeg var fristet til ikke at holde mig for god til at gøre mig morsom på Benn Q. Holms nye romans bekostning. Med andre ord overvejede jeg at anlægge en lettere ironisk tone i min gengivelse af bogens handling og personer, men så fik jeg læst på kulturplakaten.dk om Den gamle verden og indså, at jeg nok ikke kan gøre det meget værre end det her:
»Dean Cox (samme efternavn som Osbourne Cox i Burn After Reading og Dewey Cox i Walk hard to film, man kan nå at se på den tid, det ellers ville tage at læse Holms roman, og så ville man tilmed være underholdt, KL) er en falleret 41-årig britisk rockmusiker på soloturne i Tyskland på nedtur og på flugt fra sin fortid. Ashlyn Tadder er en 25-årig kvindelig jurist fra New England på dannelsesrejse i Europa på flugt fra et brudt forhold (og noget nær et barndomstraume: Hun har engang sat sig på sin venindes hamster, KL), men også på jagt (parallellen mellem de to hovedpersoner er vigtigere end troværdigheden, KL) efter sin families europæiske fortid: Ikke blot er hendes forfædre udvandret fra Europa, fra Trieste, men flere medlemmer af familien er også vendt tilbage til Europa som soldater i forskellige krige (tekstforfatteren tager helt berettiget ret lemfældigt på det med krige. Ashlyns onkel blev dræbt i den anden golfkrig, men i Den gamle verden er en krig en krig og ren kolorit, KL). Bl.a. blev hendes bedstefar som jagerpilot skudt ned over Tyskland og interneret i nærheden af Worms (har forfatteren alligevel humor?), hvortil Ashlyns rejse også går.
(Carsten Jensen burde måske også have været med på listen, selvom han var ondere som tv-anmelder end som litteraturanmelder, og jeg ved, at jeg har en ond Møllehave-anmeldelse et eller andet sted, men jeg kunne ikke finde den, og ligesom Rifbjerg har Jensen ikke bogopsamlet nogen af sine onde litteraturanmeldelser, trist nok)
Eksempel: Anmeldelse af Sophus Bauditz' roman Hjortholm i Politken, 1896, første afsnit:
En Roman af en alvorlig Patriot. Den foregaar paa en hundredaarig jysk Herregaard, hvor Beboerne føler med Stolthed det blaa Blod rulle i deres Aarer, men hvor alligevel tilsidst den skønne Adelsfrøken rækker - ligesom i Kamp og Sejr - den borgerlige Ingeniør sin Haand. Sligt er ikke saadan at løbe til, og hr. Bauditz behøver ogsaa 400 sider for at gøre denne mærkelige Begivenhed sandsynlig for Læseren. Inden Fornemhed og Arbejde slutter Alliance, maa mange forskelligartede Bevæggrunde fremtræde tilskyndende og tilknyttende de to Parter.
2. Kai Friis Møller
Eksempel: Anmeldelse af min farfar Jørgen Bukdahls monografi Det europæiske Menneske i Ekstra Bladet under overskriften "Det skandinaviske Umenneske", 1933, de to første afsnit:
"Jørgen Bukdahls med Spænding imødesete bog om det europæiske Menneske er nu udkommet", jubler Aschehougs Forlag næsten hoverende i et Cirkulære, som derefter fortsætter majestætisk:
"Gennem Foredrag, Kroniker og Tidsskriftsessays var man klar over, hvad den vilde handle om, holde Opgør med. Baggrunden er den store Revolution og Omvæltning i Tyskland set i Forbindelse med de tilsvarende i Rusland og Italien, den moderne Statsnationalismes Gennembrud, den deraf følgende Planøkonomi og Gleichschaltung og disse Princippers Sejr over Folkesuveræniteten" etc. etc. - udvikles der videre på to fulde Tekstsider, som er saa storslaaet affattede, at man uvægerlig - hvis Talen ikke bare var om en Reklame-Tryksag - turde have holdt meget paa, at de var skrevet af Hr. Bukdahl personlig.
3. Hans Brix
Eksempel: Anmeldelse af Johannes Buchholtz' novellesamling Fugle paa Taget i B.T., 1938, in toto:
Tolv Noveller. "Fugle paa taget". Hvad for Fugle? Ikke Duer. Hvorfor ikke? Duer ikke.
4. Jess Ørnsbo
Eksempel: Anmeldelse af Ebbe Trabergs debutdigtsamling 3 x 13 digte i bunkeanmeldelse af "Efterårets lyrik" i Vindrosen 3, 1963, første afsnit (af to):
Næsten-franskmanden Ebbe Traberg udfordrer alle ulykker i sin debutdigtsamling 3 x 13 digte. Det er en bog med megen facade og mange hulrum. Den er så spækket med mottoer og vistnok-udsagn ra mere eller mindre hedengangs koryfæer at der næsten er tale om to digtsamlinger. Man føler sig i tilfældet Traberg kaldet til at tale om modedigtning, Der er et vist internationalt tilsnit over den til at distrahere læseren, der er rejsespleen på eksotiske steder samt dette mere uhåndgribelige indtryk af ægte simili. Ligesom Leth mener Traberg at noget skal være spansk før det kan blive dramatisk og følelsessvingende. I al almindelighed søger han mod det fint æstetiserende og spirituelle uden dog at nå videre end til det blege og leddeløse. Digtene virker som fragmenter uden farver og ligner i faretruende grad hinanden mere eller mindre. De er tomme for virkelighed trods alle geografiske antastelser og kunne for den sags skyld lige så godt være skrevet i Skive.
5. Klaus Rifbjerg
Eksempel: Dobbeltanmeldelse af digtsamlinger af Grethe Risbjerg Thomsen og Grethe Heltberg i Politiken, 1964, afskrevet i denne blogpost
6. Poul Borum
Eksempel: Anmeldelse af Ib Lucas' novellesamling Lysten labyrinter i Ekstra Bladet, 1983, in toto:
EDBOG/ Ib Lucas hedder Gyldendals nyeste computer. Den kan skrive noveller, der næsten ikke er til at skelne fra rigtig litteratur.
7. Erik Skyum-Nielsen
Eksempel: Anmeldelse af Stig Dalagers digtsamling Århus-Elegi i Information, 1986, afskrevet i denne blogpost
8. Jørgen Sonne
Eksempel: Dobbelt anmeldelse af Niels Franks og Morti Vizkis digtsamlinger Digte i kim og Himmelstormere i Litteratur 1986. En almanak under overskriften "To slags jegsyge danske digtere" første afsnit:
Sådan som markedet nu kræver det - Een Bog pr. Sæson! - udsender Niels Frank efter debuten sidste år sin anden tynde bog med 12 korte Digte i kim. En botanisk beskeden og forhåbentlig træffende titel. Disse mindre en 40 betrykte sider har en interesse ved deres vævende og enslydende teknik. Den kan minde om tidlig og skarp Yves Bonnefoy, men den er nok lånt lige hos Søren Ulrik Thomsen,. Principielt rammer heftet ned på to felter: næsten pædagogisk fremviser den sammenhængene imellem sprog-materiale og omverdens-relationer, og den viser sig eksemplarisk for en sen-borgerlig indre/ydre latens.
9. Niels Frank
Eksempel: Anmeldelse af Thomas Bredsdorffs monografi Med andre ord. Om Henrik Nordbrandts poetiske sprog i Kritik 120, 1996 (der udvikler sig til en ond anmeldelse af Nordbrandt(s metaforik)), de to første afsnit:
Det er en forbløffende mangel på fornemmelse, æstetisk såvel som analytisk, Thomas Bredsdorff afslører i sin nye bog Henrik Nordbrandt. Eksemplerne på udeblevne fornemmelse myldrer, og de formerer sig gladelig med de utallige errata;
Bogen, der grangivelig skal handle om Nordbrandts "poetiske sprog", indledes med en mildest talt besynderlig samtale mellem digter og kritiker om "fakta", som det hedder. Hermed menes ganske enkelt digterens liv og levned. Samtalen er et spejlbillede af det interview med en vis "dr. horder#, der afsluttede Bredsdorffs ni år gamle bog om Sylvia Plath. I begge tilfælde står samtalerne i klar modstrid med bøgernes erklærede hensigter om at undersøge det lyriske hos digterne, for de borer udelukkende i det biografiske og får begge digtere til at fremstå som svagelige, neurotiske personer med store og uopfyldte kærlighedsbehov.
10. Kamilla Löfström
Eksempel: Anmeldelse af Benn Q. Holms roman Den gamle verden i information, 2009, de to første afsnit:
Jeg var fristet til ikke at holde mig for god til at gøre mig morsom på Benn Q. Holms nye romans bekostning. Med andre ord overvejede jeg at anlægge en lettere ironisk tone i min gengivelse af bogens handling og personer, men så fik jeg læst på kulturplakaten.dk om Den gamle verden og indså, at jeg nok ikke kan gøre det meget værre end det her:
»Dean Cox (samme efternavn som Osbourne Cox i Burn After Reading og Dewey Cox i Walk hard to film, man kan nå at se på den tid, det ellers ville tage at læse Holms roman, og så ville man tilmed være underholdt, KL) er en falleret 41-årig britisk rockmusiker på soloturne i Tyskland på nedtur og på flugt fra sin fortid. Ashlyn Tadder er en 25-årig kvindelig jurist fra New England på dannelsesrejse i Europa på flugt fra et brudt forhold (og noget nær et barndomstraume: Hun har engang sat sig på sin venindes hamster, KL), men også på jagt (parallellen mellem de to hovedpersoner er vigtigere end troværdigheden, KL) efter sin families europæiske fortid: Ikke blot er hendes forfædre udvandret fra Europa, fra Trieste, men flere medlemmer af familien er også vendt tilbage til Europa som soldater i forskellige krige (tekstforfatteren tager helt berettiget ret lemfældigt på det med krige. Ashlyns onkel blev dræbt i den anden golfkrig, men i Den gamle verden er en krig en krig og ren kolorit, KL). Bl.a. blev hendes bedstefar som jagerpilot skudt ned over Tyskland og interneret i nærheden af Worms (har forfatteren alligevel humor?), hvortil Ashlyns rejse også går.
(Carsten Jensen burde måske også have været med på listen, selvom han var ondere som tv-anmelder end som litteraturanmelder, og jeg ved, at jeg har en ond Møllehave-anmeldelse et eller andet sted, men jeg kunne ikke finde den, og ligesom Rifbjerg har Jensen ikke bogopsamlet nogen af sine onde litteraturanmeldelser, trist nok)
søndag den 29. juli 2012
Poeten H som blog-pioner
Eller rettere: 6512-skriveren som caspareric-epigon (tror, det er Line Knutzons udgave af romanen, han taler om, og så hænger alt sådan cirkus sammen):
jeg kigger ikke på skærmen. jeg kigger på tasteturet.
mest på t og ggggg som ligger nedde under t’et som
jeg bruger meget isør ertgedfdds lige her
ewfdsvefswfwefseerrgreergrtreghr kørerr det meget
min højre hand klører ikke meget rammer tit bare
mmmmmmmm et hov hvorfor stoppede mhejusikken
shit den skal loade heheheheheheheeh ok passer måske ok.
jeg askal også pisse vildt meget. 6512 . per højholt.
lone nikolajsen om idioter. .den læste jeg faktisk
altså 6512 første gang i hel smadret familie udgave
på istedgade. og elsker den til stadighed. at udgive og samle
og orkestrrerererer hele denne her blog lidt 6512 agtig.
ku være sweet. men har aldrig værert meningen
den loader slet ikke . nå fuck jeg pisser så ser vi på det
eller jeg gør og så kan du se på det gennem mine øjne.
eller fingerspidser lol.-
jeg kigger ikke på skærmen. jeg kigger på tasteturet.
mest på t og ggggg som ligger nedde under t’et som
jeg bruger meget isør ertgedfdds lige her
ewfdsvefswfwefseerrgreergrtreghr kørerr det meget
min højre hand klører ikke meget rammer tit bare
mmmmmmmm et hov hvorfor stoppede mhejusikken
shit den skal loade heheheheheheheeh ok passer måske ok.
jeg askal også pisse vildt meget. 6512 . per højholt.
lone nikolajsen om idioter. .den læste jeg faktisk
altså 6512 første gang i hel smadret familie udgave
på istedgade. og elsker den til stadighed. at udgive og samle
og orkestrrerererer hele denne her blog lidt 6512 agtig.
ku være sweet. men har aldrig værert meningen
den loader slet ikke . nå fuck jeg pisser så ser vi på det
eller jeg gør og så kan du se på det gennem mine øjne.
eller fingerspidser lol.-
Hov! Pia!
Pia Juul: Af sted, til stede - udkommer vistnok 27. september
Novellesamling, men intet forsidebillede synligt på nettet, så her er et piktogram, der betyder, at der ikke er noget forsidebillede:
Novellesamling, men intet forsidebillede synligt på nettet, så her er et piktogram, der betyder, at der ikke er noget forsidebillede:
Husk altid også Hvedekorn
Hvedekorn 3, 2012 - udkommer prima primo september
(cover ved 17-årige Claus Carstensen)
tekst fra nummeret (jeg læser korrektur lige nu) af 2012-BET-kandidat Marie Melchiorsen:
Jeg ser, hvordan du intet skæg har at pakke ind i. Jeg ser, hvordan jeg gror det for dig, for at du kan tørre din latter af her, i de rungende stuer. Jeg ser, at du skriver på en lap, hvad der er sjovt, for at vi kan dele. Men jeg er blind, din døve stodder! Og vi deler kun gardiner.
(cover ved 17-årige Claus Carstensen)
tekst fra nummeret (jeg læser korrektur lige nu) af 2012-BET-kandidat Marie Melchiorsen:
Jeg ser, hvordan du intet skæg har at pakke ind i. Jeg ser, hvordan jeg gror det for dig, for at du kan tørre din latter af her, i de rungende stuer. Jeg ser, at du skriver på en lap, hvad der er sjovt, for at vi kan dele. Men jeg er blind, din døve stodder! Og vi deler kun gardiner.